Nu tager vi næste skridt. Siden årsskiftet har vi arbejdet på et ambitiøst projekt, med målsætningen at kunne tilbyde vores kunder CO2-aftryk på produktniveau.
Projektet er igangsat på baggrund af voksende efterspørgsel, og i løbet af projektet er der også kommet yderligere kundehenvendelser på konkrete produkter, som vi allerede har lavet de første modelleringer til.
Hvilken værdi tilfører CO2-data vores kunder? For mange virksomheder vil CO2-data fx bidrage til klimaregnskab, hvor leverandørydelser ofte står for en stor del af aftrykket. Derudover stærke budskaber i ESG-rapporten. Data kan også være et konkurrenceparameter for vores kunder, hvis de selv leverer en ydelse, hvor miljø- og klimaansvar er et salgsparameter. Yderligere er der i mange større virksomheder, samt i stat og kommuner, klare strategier og målsætninger for at minimere klimaaftrykket og der er data en forudsætning, for at kunne træffe rette valg samt levere troværdig dokumentation.
At lave en livscyklusanalyse (LCA) på et produkt er en kompleks opgave, hvor man analyserer produktets livsfaser fra råmaterialeudvinding til bortskaffelse.
1. Kan skaffe troværdige data.
2. Har en troværdig metode for udfærdigelse og dokumentation.
3. Har de rette kompetencer til at udføre analyserne.
For at leve op til egne krav, har vi derfor allieret os med et konsulenthus og tegnet abonnement på en omfattende database og metodeværktøj, som følger EU's PEF-standard. Dertil har vi ansat en medarbej-der med ekspertise inden for LCA til at udføre analyserne.
LCA, EPD, PEF hvad er forskellen? En LCA (Life Cykle Assessment) er selve metoden til at beregne et produkts miljøpåvirkning over hele livscyklussen, en EPD (Environment Product Declaration) som de fleste kender af navn, er det tredje-partsverificerede output af LCA’en, mens PEF (Product Environment Footprint) er en EU-fastlagt metode med specifikke produktkategorier, der harmoniserer hvordan miljøaftryk beregnes og sammenlignes på tværs af produkter.
Netop fokus på sammenlignelighed og transparens, at metoden er EU-fastlagt, samt grundet konkrete kundekrav, har vi valgt at benytte PEF-metoden i vores arbejde med at beregne CO2-aftryk.
Er jeres virksomhed interesseret i at høre mere om LCA-projektet eller ønsker data på konkrete produkter, er I altid meget velkomne til at tage fat i jeres kontaktperson hos Armatec A/S.