Gå til indhold

Armatec overtager aktiviteterne i AVK Flow Control A/S

Fra den 1. oktober 2020 har Armatec A/S overtaget alle fremtidige aktiviteter hos AVK Flow Control A/S i Vejle.

AVK Flow Control A/S har gennem en årrække leveret AVK-gruppens stærke kvalitetsbrands fra Wouter Witzel, Interapp og Tec Artec. Ved overtagelsen af aktiviteterne i selskabet indgår Armatec et strategisk samarbejde med AVK-gruppen, og derved styrker Armatec sin position på markedet. Dette er endnu et skridt i vores fortsatte vækst og vores strategi om at være et førende nordisk selskab, der opfylder vores kunders behov for viden, systemer, produkter og funktionelle løsninger.

Vores kompetente medarbejdere sidder klar til at rådgive og vejlede dig til det korrekte produktvalg og derigennem optimal samt vedvarende drift. Har du brug for at komme i kontakt med vores specialister, finder du kontaktoplysninger her >>

Vi kan ligeledes levere vores brede produktprogram fra lageret i Glostrup - hvor vi også har værksted, montage- og reparationsfaciliteter samt mulighed for at udføre on-site service i hele landet. Se vores service program.

Vi ser frem til at servicere og udvide samarbejdet med AVK Flow Control´s kunder, hvoraf flere allerede er velkendte i huset.

Har du spørgsmål til ovennævnte, er du altid velkommen til at kontakte Adm. Direktør Jens Brammer på tlf. 31 66 10 78 eller via mail jb@armatec.dk