Gå til indhold

PROJEKTLEDER TIL PROJEKTERING AF GRØNNE VARME- OG KØLETEKNISKE LØSNINGER

Har du en baggrund som VVS-tekniker, maskinmester eller VVS-ingeniør? Er du interesseret i en projektlederstilling med udviklingsmuligheder? Vil du gerne have indflydelse på og mulighed for at præge din dagligdag? Og vil du gerne være en del af et erfarent og professionelt team?

Så vil vi gerne i kontakt med dig; Vi søger en projektleder til varmeafdelingen hos vores kunde – Armatec A/S i Glostrup. En markedsledende, skandinavisk virksomhed, som tilbyder dig gode rammer for din fortsatte karriereudvikling.

Den grønne omstilling og især fjernvarmen vil præge det danske marked i mange år frem. Armatec er med, når der konverteres fra gas til fjernvarme. Ligesom fjernkøling er i kraftig fremgang, hvor virksomheden bidrager med unikke løsninger.

Højt fagligt miljø i en virksomhed i rivende udvikling:
Du bliver en del af en virksomhed i rivende udvikling, hvor der generelt er en høj anciennitet. Medarbejderne har en høj faglighed og vidensdeler i en åben og uformel dialog.
Alle i afdelingen bidrager og hjælper hinanden i et stærkt teknisk samarbejde.
Du møder fagligt kompetente kolleger, som er dedikerede til at løse kundernes samt rådgivernes opgaver.

Du får desuden adgang til flere personalegoder som frokostordning, pensionsordning og sundhedsforsikring samt en løn, der matcher dine kvalifikationer.

Du modtager et grundigt introduktionsforløb med intern oplæring i produkterne, systemernes anvendelsesmuligheder, beregningsplatforme og programmer etc.

Et stærkt team i varmeafdelingen:
Du bliver en del af et team på 9 medarbejdere i varmeafdelingen. Afdelingen beregner, projekterer og tilbyder ”grønne” systemløsninger inden for HVAC-området, komfortvarme og køl, det være sig; løse vekslere, komplette units, blandesløjfer, trykhold, aflufter m.m.

Armatec giver kunden de bedste løsninger, der matcher kravspecifikationer, samt sikrer, at komforten er i top for mindst mulige drift-kroner.

Du bliver projektleder på egne sager, som du kører fra A-Z. Du refererer til markedschefen.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:

  • Teknisk rådgivning og projektering
  • Tekniske beregninger og dokumentation
  • Bygningsbesigtigelse på ejendomme/byggepladser
  • Deltagelse ved større direkte leverancer fra producenter
  • Tilbudsgivning og opfølgning
  • Ordrebehandling
  • Bestilling af varer

Dine faglige kvalifikationer:

  • Du har en teknisk baggrund som VVS-tekniker, maskinmester eller VVS-ingeniør
  • Du har min. 5 års erfaring fra lignende stilling
  • Du forstår varmetekniske anlægssystemer
  • Du kan kommunikere på både dansk og engelsk – mundtligt og skriftligt
  • Du har et godt it-kendskab og er klar til at lære nye systemer og programmer

Dine personlige egenskaber:

  • Du er ansvarsbevidst, ambitiøs og arbejder selvstændigt med dine opgaver
  • Du trives med høj faglighed, hvor der sparres i en åben dialog
  • Du har en struktureret tilgang til arbejdet
  • Du har lyst til at gøre en forskel både selvstændigt og i teamet
  • Du bevarer overblikket – også når der er travlt
  • Du trives med samarbejde og er initiativrig og serviceminded

Hvis du vil videre:
Er du interesseret i jobbet, sender du din ansøgning samt CV via formularen herunder.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til chefkonsulent Tina Løwenstein Noesgaard på: tln@centrum-personale.dk