Nyt agentur på Straub Rørkoblinger

02 februar 2009

Armatec A/S har overtaget repræsentationen af Straub Rørkoblingssystemer i Danmark.

Straub Werke AG i Schweiz er verdens førende producent indenfor rørkoblinger og reparationskoblinger til rør i alle materialer og typer.

For Armatec er det en naturlig udvidelse af det eksisterende produktsortiment, hvor der i forvejen indgår en række produkter af høj kvalitet i rørsystemet, såsom ventiler, filtre, gummikompensatorer m.v. Nu kan Armatec også tilbyde komponenter og løsningen, når det gælder om at "binde rørene sammen", eller reparere efter brud og revner m.v.